fredag den 18. oktober 2013

Zion og Perrys Lodge

Vi kørte mod Kanab, efter en finger på kortet. Byen ser hyggelig ud og vivhavde egentlig fundet et motel. Men da vi kørte gennem byen så vi Perrys Lodge. Det så sjovt ud, meget amerikansk. De havde et ledigt værelse, så det fik vi. Perrys Lodge er kendt for atvfilmstjerner har boet her, under optagelser til film. Vi bor så på Julie Newmar værelset. En flot indiansk skuespillerinde, som blev kendt for nøgenbadning og at være nymfoman, fortalte værtinden os.

Vi kørte mod Zion Nationalpark. På vejen dertil, var der en gammel indiansk hule. Moqui Cave. Her var en gammel hule resteaureret. Der havde været en sansehal og bar. Men nu var det et museum, for gamle indianske  brugsgenstande, fossiler og dinusaurfodtryk samt en udstilling af områdets mineraler og sten. Et sjovt afbræk på turen.

Inden vi kørte til Zion, kørte vi forbi Pink Coral Sand Dunes. Sjovt sted. Klitterne er sand, meget fint sand, der er kommet fra slid på sandstenene. Rødt sand. Sjovt at gå i og føle på. Og vi kunne se at mange kørte atv her.

Zion nationalpark blev nydt i bilen med taget nede. Sune satte varmen på og vi  tog trøjer på. På den måde frøs vi ikke, selvom luften var lidt kold oppe i bjergene. Fantastisk bare at kunne læne sig tilbage og nyde udsigten. Jeg fik taget masser af billeder. Så fantastisk et sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar