Hoover Dam

1. dag i Las Vegas. Vi kørte fra Grand Canyon om morgenen. Det var helt naturligt at stoppe for at se på Hoover Dam.  Nu havde vi jo set Glen Dam, så jeg var spændt på, om den kunne imponere på den måde. Og ja, det er imponerende og klart noget, jeg synes, andre bør se.

Det er flot at gå hen over dæmningen, og kigge ned på den. Det er et utroligt, at det er så gammelt og alligevel gennemtænkt bygningsværk. Så gennemført.

Om aftenen tog vi ud i det store Outletcenter i Las Vegas. Masser af outletbutikker samlet på et sted. Men man skal life vide lidt om priser på forhånd. Det er ikke alle butikker, der bare er billige. Jeg fandt et sted, hvor jeg kunne få billig parfume. Desuden shoppede jeg i Calvin Klein shoppen. Her fandt jeg en Lækker læderjakke, skjorter til mig og min mand, bælte og en trøje samt et par bukser. Meget stort udvalg og gode priser.

Grand Canyon

Efter en hyggedag uden planer af nogen slags gik turen mod Grand Canyon. Køreturene herovre er bare fantastiske. Flotte og hyggelige.
Turen var lidt længere end vi havde regnet med. Og da vi kom langs udsigtspunkterne holdt vi også ind på dem.

Vi kom frem til Bright Angel Lodge, som ligger inde i nationalparken, helt ude ved South Rim. Det værelse vi havde forudbetalt for viste sig at være meget vandrehjemsagtig og med delebad. Sune opgraderede med det samme, så vi fik en lille hytte nede på selve kanten, med eget bad. Kun 100 m til at kunne kigge ned i Grand Canyon. Og en rigtig hyggelig hytte. Meget ren og med flot badeværelse. Da de havde sagt at det var en historic cabin, havde jeg ikke regnet med så meget.

Vi har gået lidt ture på kanten og derefter på resteurant. Det var ikke en succes. Jeg fik gammel salat, smagsløs, tør kylling og tomatsovsen var tydeligt bare fra en dåse. Nå, vi fandt en is i supermarked, så det hjalp på humøret.

Vi startede dagen med at stå op kl. 6 om morgenen for at se solopgang. Men på grund af vores udgangspunkt, kunne vi ikke se selve solen, bare at det blev lyst. Vi blev hurtigt enige om at den solopgang var overvurderet, og skyndte os tilbage i seng.

Efter morgenmad kørte vi til lufthavnen. Vi ville flyve med helikopter. Efter lidt sikkerhedstjek, var det tid til at flyve. Det var spændende at prøve og helt fantastisk at se Grand Canyon fra luften. Det var på denne måde, flottere end når vi ser ud fra udsigtspunkterne. Sune var rigtig gad for at prøve at flyve i helikopter. Tror udsigten betød mindre. Jeg synes også det var sjovt at prøve. Vi var dog enige om, at turen blev lidt for forsigtig.

Efter lidt dasen, gik vi en tur på Bright Angel Trail. Ikke ret langt. Den lange tur ender nemlig i bunden af Grand Canyon. Sidst på dagen tog vi ud med shuttlebussen på den del af South Rim, hvor man ikke må køre ud selv. Der gik vi en tur og fandt et sted, hvor vi kunne sidde lidt alene og nyde solnedgangen. Det var smukt. Men så irreterende, at andre turister gav sig til at klappe. Mærkeligt.

Vi ser mange personer herovre, der er helt deforme af fedme. Der vsr en ung kvinde i shuttlebussen, hvor det var så meget, at vi begge to, havde svært ved ikke at stirre. Hun fyldte 2 sæder, og det var uforståeligt for os, hvordan hun fik tøj på og hvordan hun kunne gå. Detcer helt vildt at se på.

Sune havde sammen med opgraderingen, også bestilt en nat mere i hytten på South Rim. Så der hygger vi lige nu. Inden vi skal til Las Vegas. Og der glæder vi os begge meget til. Las Vegas... here we come.

Bryce Canyon og Panquitch

Vi har brugt dagen i Bryce Canyon Nationalpark. Den er også utrolig smuk. Interessant hvordan naturen kan forme. Men udsigten på køreturen er ikke så flot som da vi var i Zion. Der er store fyrretræer. Men udsigts punkterne er flotte.

Jeg kunne komme tæt på en meget stor ravn og tage billeder. Der var også egern. Bjerggeder og vilde heste har jeg også set.

Vi er dog lidt trætte af at se på sten,  så vi snakker om at gøre noget helt anderledes i morgen.

Sune er helt exet. Der er dejlige, flotte, fede, fantastiske lastbiler og camaroer alle steder. Biler der kan fixes, brugte og nye. Dollartegnene er præget i øjnene lige nu. Jeg har nu lært at at se hvilke lastbiler der er Peterbilt. Jeg er lidt spændt på at se hvor mange biler vi skal have pakket med i kufferterne.

Vi kørte til Panguitch for at overnatte. Og fandt ud af at denne lille hyggelige stille by, er beboet med mormoner. store familier med  mange børn.Kvinder og piger hilser ikke og snakker ikke med fremmede. Men ikke så ekstreme alle sammen

Sjovt sted, med gammel retro biograf (hvor jeg så Blue Jasmine-fantastisk film) og bagefter fik Sune og jeg is i den lille hyggelige isforretning. Scoops from the past.

Zion og Perrys Lodge

Vi kørte mod Kanab, efter en finger på kortet. Byen ser hyggelig ud og vivhavde egentlig fundet et motel. Men da vi kørte gennem byen så vi Perrys Lodge. Det så sjovt ud, meget amerikansk. De havde et ledigt værelse, så det fik vi. Perrys Lodge er kendt for atvfilmstjerner har boet her, under optagelser til film. Vi bor så på Julie Newmar værelset. En flot indiansk skuespillerinde, som blev kendt for nøgenbadning og at være nymfoman, fortalte værtinden os.

Vi kørte mod Zion Nationalpark. På vejen dertil, var der en gammel indiansk hule. Moqui Cave. Her var en gammel hule resteaureret. Der havde været en sansehal og bar. Men nu var det et museum, for gamle indianske  brugsgenstande, fossiler og dinusaurfodtryk samt en udstilling af områdets mineraler og sten. Et sjovt afbræk på turen.

Inden vi kørte til Zion, kørte vi forbi Pink Coral Sand Dunes. Sjovt sted. Klitterne er sand, meget fint sand, der er kommet fra slid på sandstenene. Rødt sand. Sjovt at gå i og føle på. Og vi kunne se at mange kørte atv her.

Zion nationalpark blev nydt i bilen med taget nede. Sune satte varmen på og vi  tog trøjer på. På den måde frøs vi ikke, selvom luften var lidt kold oppe i bjergene. Fantastisk bare at kunne læne sig tilbage og nyde udsigten. Jeg fik taget masser af billeder. Så fantastisk et sted.

Glen Canyon/ Dam og Marble Canyon

Vi startede dagen med at køre til Antelope Canyon.Vi kørte dog igen da vi fandt ud af, at en tur rundt kostede 500 kr. pakket sammen i en bil sammen  med en bunke turister.  Det synes vi faktisk var groft. Vi ville da gerne se de smukke klipper, men vi vil ikke snydes. Så vi valgte at vi hellere selv ville køre rundt til udvalgte steder.

Vi startede ved Glen Dam. En stor dæmning i Page.  Jeg har aldrig set sådan en dæmning. Det var meget spændende. Og lærerigt, fordi jeg havde min egen tålmodige guide. Min skønne mand ved en masse om dæmninger og generelt om maskiner, så han forklarede mig, medens jeg kunne se det. 

Derefter kørte vi lidt mere rundt i Glen Canyon. Flot at kunne se bjergene rundt om Colorado River. Og Lake Powell som åbenbart er kunstigt lavet. Horseshoe Bend er også en del af dette. Vi så dog kun ud over den, for jeg skulle tisse.  Ingen toiletter og masser af mennesker afgjorde hurtigt at over 1times vandring var udelukket. Det var Sune ret tilfreds med.

Jeg har en lille smule problemer med at finde ud sf afstandene. Og en anelse med at vende kortene rigtigt.( og det er årets underdrivelse at sige lidt) Det giver noget forvirring. Og når Sune siger der er langt, tænker jeg i danske afstande. Det fik os ud på en meget lang tur i dag til Marble Canyon og Navajo Historic Brigde. Afstanden var vel som en tur fra Århus til København..... fandt jeg ud af. Men det var også fordi en vej var lukket og vi skulle køre en detour på ca 100 km.

Marble Canyon er de største klipper jeg har set indtil nu, tror jeg. I hvert fald var det sådan da jeg stod foran dem, og sådan var det i lang tid da vi kørte ved siden af dem. Jeg ved ikke om jeg kan blive ved med at blive imponeret. Navajo Historic Brigde er flot og historien bag er sjov, men jeg havde ikke kørt så langt, hvis jeg havde kendt den. Men sådan er det jo.

På vejen hjem kørte Sune hurtigt. Fordi bilen kan. Men det kunne politiets bil også. Så vi havde pludselig blink bag os, og blev vinket ind. Officeren kom hen mod bilen, med hånden på våben. Jeg ville stige ud, men officeren sagde; Please get back in the car, Maam. Han havde en autoritet i stemmen, som jeg ikke har hørt fra politi i Danmark. Der var ingen tvivl om at det var en ordre, jeg skulle adlyde.  Så ville han have kørekort og registreringsbevis. Sune skulle gå ud til ham. Jeg gav ham registreringsbeviset. Og tænkte at nu vilke der falde en stor bøde. Sune har nemlig tabt kørekortet. Vi kørte 62 miles i en 40 miles zone.
Den meget flinke officer J. Bartell sagde dog til Sune; this is not a ticket, it  is a warning.

Jeg kunne ikke høre ret meget, men nok til at høre Sunes rolige og høflige snak med officeren. Det var jeg imponeret og stolt af. Selvom jeg driller Sune lidt.

Inden vi spiste svømmede jeg i den dejlige opvarmede pool og tog et spabad. Det var hyggeligt, over en snak med et par amerikanere på tur.

Monument Valley

I dag har vi været i Monument Valley. Turen dertil fra Farmington var hyggelig og flot. Jeg bliver stadig forundret over de hurtige ændringer i landskabet. At der i et øjeblik er næsten gold ørken, og i svinget efter er der redrocks med beplantning. Store bjerge så langt jeg kan se, eller flad steppe der aldrig slutter.

Turen i dag var rigtig ude i smalltown USA. Små tankstationer og huse, der nogle steder mere er skure. Men stadig masser af biler.  Heste der lever vildt. Kvæg i vejkanten. Får i klippesiderne.  Vi har også set en del trailertrash. Sørgeligt at nogen lever sådan. Og mærkeligt med andre der lever midt ude i bjergene. Ingen forretninger, ingen skole, ingen sted at arbejde, ingen kvæg eller kandbrug. Og flere timers kørsel til nærmeste livsline. Og sådan er det mange steder.

Monument Valley er fantastisk. Vi kørte først lidt rundt. Der  var en handelsstation med indiansk kunsthåndværk. Så der trak jeg rundt med min tålmodige mand. Der var så mange flotte ting. Det var godt jeg ikke havde kontanter med,for så blev jeg nødt til lige at tænke mig om. Der var flotte drømmefangere og håndmalede sten. De er bare så dygtige. Der var også flotte perle smykker og sølv arbejde. 

Vi gik over på Guildings Logde og fik frokost. så havde jeg mulighed for at tænke over hvad jeg vil bruge penge på og hvad jeg gerne vil have med hjem. Valget faldt på et spiritwheel lavet af en Navajo indianer.

Så kørte vi ind i selve National parken. De flotte klippe formationer er som set på billeder. Flotte og fantastiske i farverne. Men mest af alt er det overvældende hvor store de er. Meget store.

Derefter kørte vi endnu en smuk tur mod Antelope Canyon. Det var desværre lukket, så vi prøver i morgen. 

I skrivende stund på et lækkert motel i Page. Måske skal dagen i morgen startes med en svømmetur/ spa.

Albuquerque og Santa Fe

Albuquerque er for stor for mig. Det er ikke hyggeligt. 2 ting var dog godt. Sonic og Sandia Peak Tramway.

Sonic er en drive-in med alt muligt fastfood. Og åbenbart fantastiske milkshakes og is. Man sidder i bilen og ens bestilling bliver leveret på rulleskøjter og serveres i sideruden. Bedste is længe. Oreo og hvid chokolade.

Sandia Peak Tramway er verdens længste. Sikke en smuk udsigt på vej derop. 3100m over havets overflade. Flot tur og faschinerende maskineri. Detcer ubeskriveligt at stå så højt oppe og kunne se ud over bjerfene og byen.  Men for pokker hvor var der koldt. 0 grader. Og da vi kom ned var der 17 - 18 grader.

Santa Fe er en smuk by. Alle de flade huse i jordfarver. Med bjergene som baggrund.
Old town var en særlig smuk del, men igen tydeligt at her er mange turister.
Indianer marked var der midt i byen.  Jeg købte igen nogle søde ørenringe af en navojo indianer.
Vi har flere gange snakket om at den ædle indianerkultur er forsvundet eller i hvert fald kraftigt reduceret. Det er så synd.

Vi besluttede at køre et langt stræk i dag, for at have tid i nationalparkerne. På vejen var vi ude at se på Camaros. Masser af dem. Sune var glad.

Det sidste stræk af turen havde vi den smukkeste solnedgang. Og fordi vi kørte mod vest kunne vi se solnedgangen i meget lang tid.

Vi er nu i nærheden af Farmington, på et billigt luset motel, fordi vi ikke orkede mere.
I morgen skal vi ikke køre så langt.

Vi kørte på Dennys for at spise. Sikke en oplevelse. Vi fik en snak med en lokal mand, der brugte en halv time på at fortælle om en jernbane han mente vi skulle se og hans europæiske rødder. Han var vidst en lokal tosse. Det var en meget lille by diner, med underlige personer, så vi følte os ikke udenfor.

Window Rock og Canyon de Chelly

Inden vi forlod motellet i Window Rock, fik vi hver en lille pose slik til turen. Indianernes gæstfrihed er bare anderledes. Vi kørte mod Window Rock Tribal Park.

Her kunne vi se Monolithen Window Rock, som byen er opkaldt efter. Vi så også et mindesmærke for de indianske code talkers. Vi forsøgte at komme op til vinduet, men det krævede lidt klatre erfaring. og det sand vi skulle gå i, var underligt. Sandet sank sammen under os.

Herefter kørte vi til Canyon De Chelly. Det er en park på Navajo indianernes område. Det første vi stødte på, var en indiansk mand, der havde rideture i parken. Sune indvilligede i at vi kunne ride. Vi valgte en tur på 2,5 time. Sunes hest hed Spirit og min hed Payle.

Vores guide, Terrill, var fantastisk. Han viste os gamle indianske vægmalerier og tegn skåret ind i klipperne,og forklarede betydningen af dem. Terrill viste også på imponerende vis hvordan han kunne lave ekko runft om bjergene. Desuden fortalte han om indianernes historie. Alt dette imedens vi red i bunden af Canyon De Chelly. Når han ikke fortalte sang han på indiansk for hesten. Fantastisk tur i neget smukke omgivelser.

Efter denne tur tog vi bilen,  og med taget nede, kørte vi langs South Rim. Her er en del udsigtspunkter. Ved uddigtspunkterne solgte indianerne kunsthåndværk. Vi fandt en smuk sten, nalet af Navajo indianer.

Canyon De Chelly er virkelig turen værd.